All news
CodeLean etableret i Danmark
Thursday, October 02, 2008
CodeLean ApS er etableret i februar 2008 af it-konsulenten Peter Andersen, der har godt 15 års erfaring med projektledelse og softwarearkitektur og Peter Kayser, der har en baggrund inden for økonomi og it fra virksomheder som Intellix A/S, Oxford Research A/S og Columbus IT.
CodeLean er specialiseret i software- og webudvikling med .NET som den primære teknologi og vil initialt fokusere på at levere professionelle konsulentydelser til kunder i Danmark. Med henblik på at sikre kunderne en omkostningseffektiv løsning vil CodeLean udnytte en kombination af offshore produktion og lokale konsulentydelser, således at projektopgaverne efter behov kan udføres enten helt tæt på kunden i Danmark eller offshore til et betydeligt lavere omkostningsniveau. ”Vores dual shore model giver kunderne det bedste fra to verdener: kunderne opnår en betydelig omkostningsreduktion ved at samarbejde med kompetente it-ressourcer offshore, mens de samtidig kan drage fordel af vores danske projektlederes erfaring”, siger Peter Kayser.
”CodeLean gør brug af en transparent og lean projektmodel baseret på Scrum. Kundernes aktive involvering i alle faser af softwareudviklingen er afgørende”, siger Peter Andersen, der er certificeret Scrum Master. ”Vi har et realistisk syn på det forhold, at man typisk ikke kender sit projekt i alle detaljer fra starten og vores projektmodel understøtter håndtering af ændringer undervejs i projektforløbet”.
CodeLean planlægger senere i år 2008 at etablere eget udviklingscenter offshore i Filippinerne.
Dansk